Noget om brændsel

Rapsild. Foto lånt fra www.naturbeskyttelse.dk

Rapsild. Foto lånt fra www.naturbeskyttelse.dk

Brænder du for noget?

Jeg har været på udkig efter et nyt job. Det var det forkerte brændsel, jeg havde at arbejde med, og der er ikke meget indhold i de røgsignaler, man kan sende i vejret, når der ikke rigtigt er ild i bålet… Det bliver hurtigt en kende trættende for alle indianere på prærien, så jeg har været på jagt. Efter brændsel.

Nu har jeg fået et nyt arnested og en ny stak brænde – og hold da op hvor det føles skønt at skulle i gang med en ny epoke i arbejdslivet. Denne indianer er glad! Gnisten springer fra stålet d.1/6 – og så skal der pustes til ilden!

C.V... Livet forstås som bekendt baglæns!

C.V… Livet forstås som bekendt baglæns!

Men hvad holder egentligt flammen klar? Det har jeg brugt ret meget tid på at spekulere over det sidste års tid.

Måske er det fordi jeg har læst en del jobansøgninger og stillingsopslag igennem den sidste tid, men jeg synes tit jeg læser, at folk skriver at “de brænder for at…” – uden helt at kunne mærke, hvor det brænder. Det ellers glødende udtryk er blevet en floskel, der har mistet sin energi. Og der burde jo være en masse energi i brændsel – men hvad smider man på bålet, for at mærke strålevarmen brede sig?

Det har jeg som sagt givet en del tanker.

For mig brænder flammen klarest, når jeg husker at give plads til

  • at skabe noget. At få noget konkret fra hånden, som jeg kan se og mærke.
  • små tidslommer til mig selv i løbet af dagen eller ugen. Tidspunkter, hvor jeg bare er mig selv og ikke behøver “være på”.
  • at lade tiden glide og bruge nuet, som mine børn bruger det – uden at vente på det næste
  • at følge min intuition snarere end en plan (jeg planlægger!)
  • godt selskab, grin og lange snakke med dem jeg holder af
  • at komme ud i luften og mærke årstiden, solen, regnen, vinden, lydene, stilheden og alle duftene

Når jeg syr eller går i haven forsvinder tiden. I haven bliver jeg træt i kroppen af alle de rigtige årsager. Når jeg graver, klipper, planter, luger, nipper og omrokerer, og når jeg tegner, klipper, syr, klipper, presser og syr igen forsvinder tankerne ind i en her-og-nu-situation – og det er fantastisk.

Kapow!

Kapow!

Derudover er jeg afhængig af at være i dialog med mennesker, af at udveksle ideer, få input og ny viden. I et familieliv, hvor hverdagen fyldes af praktik, dagens dont og dejlige unger – er blogs faktisk blevet et vigtigt element i forhold til flere af punkterne på min liste – og ikke mindst i forhold til min trang til input, inspiration og bekendtskaber.

Når jeg læser om folks forskellige hverdage, livsperspektiver, motivation, glæder og sorger – så ulmer det!

Så får jeg lyst til at engagere mig, prøve nye ting af, handle. Og så bliver jeg faktisk så glad for kernen i alt det, jeg har og er – og det er ret stort, når jeg nu i en periode har følt mig ret udslukt. Så tak for det, blogverden!

Nu ryger det igen – og der går som bekendt ikke røg af en brand uden, at der er ild i den!

 

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/11911665/?claim=9pdy5a6p85r”>Follow my blog with Bloglovin</a>

2 comments

  1. Astrid says:

    Rigtig meget tillykke med dit nye job! Det lyder bare virkelig godt, at du har fundet noget, som du brænder for (i ordets sande betydning)! Det kan nemlig være åh-så-svært at finde sin plads i arbejdslivet (og alle mulige andre steder for den sags skyld) 🙂

    • Line Herlev says:

      Tak, Astrid. Jeg glæder mig rigtigt meget til at starte på en ny arbejdsplads med nye opgaver – og det føles rigtigt godt at rykke sig lidt på hønsepinden.
      Der bliver nok lidt flaksen, men det er jo også med til at give lidt luft under vingerne. ^_^

      – Line

Leave a Reply