På Mission med Professorinden

2Jeg er på en mission. Eller faktisk 3-i-1:

1) Jeg vil gerne sy mit eget tøj, så tøjet passer mig og ikke omvendt.

2) Jeg vil gerne blive dygtig til at sy, så tøjet holder godt, holder stilen – holder så det har været arbejdstiden værd.

3) Jeg vil gerne give mig selv et hjørne i hverdagen, hvor jeg kan skabe noget med mine hænder og lade tankerne forsvinde ned i nålestik, stoflige glæder og kulørte spoler.

For at kompensere for de færdigheder, jeg ikke selv besidder (endnu), har jeg allieret mig med en mentor. Jeg har ladet mig fortælle, at hun har hjulpet mange gennem årene – og hun er gammel i gårde. Det er med stor begejstring, at jeg kan præsentere jer for min mentor – Professorinde Ella Lund.

Jeg har ikke kunnet finde ret meget information om hverken professorinden eller bogen, men den er udgivet i 1953 og alene de fine tegninger og billeder er inspirerende i sig selv – men teksten…jeg elsker teksten! Hør bare denne passage fra indledningen:

“Mange husmødres ønskedrøm er et eller andet selverhverv, hvorved de kan tjene lidt ekstra penge, ikke fordi de ikke har nok af arbejde, men fordi dyrtiden har sat så voldsomt ind, at det et nødvendigt, at begge ægtefæller tjener noget. For den husmoder, der ikke har børn, løser problemet sig som regel let nok, men den husmoder, der har børn, har en del ønskekrav til det ideelle selverhverv; hun ønsker, at arbejdet kan foregå i hjemmet, hun selv vil bestemme hvilken tid af døgnet arbejdet skal foretages, og har hun lyst, energi og tid een uge til at lave meget arbejde, vil hun gerne det, men på den anden side: bliver et at børnene syge, eller det er hovedrengøringstid, syltetid, eller der er større selskabelighed, vil hun intet selverhverv have, og sidst, men ikke mindst, der skal være stor fortjeneste. Hvor findes den chef, der går ind på de vilkår?” (Den Store Sybog, s.9)

Ella Lund - Kjole

Udover muligheden for at supplere indtægten i dyrtiden (og undgå “anledning til bitterhed i ægteskabet”, når kvinden skal “renoncere” for meget over for få “påklædningspenge”), fremhæver Ella Lund også følgende motion for selv at sy:

“Syning kan være morsomt, spændende og tilfredsstillende, hvad enten De syr af nødvendighed, for at tjene penge eller for at spare penge, eller måske kun som en hobby. De vil finde tilfredsstillelse i at bruge Deres intelligens til at udtrykke Deres egen personality og opfindsomhed med. Jo mere De syr, jo mere vil Deres talent udvikle sig, og jo mere vil De more Dem. Syning vil føre Dem ind i en ny verden, hvor De skal beskæftige Dem med stoffer, farver, linier og stil. De vil yde større påskønnelse overfor de ting, De køber færdigsyet eller lader sy, De vil have større respekt for de ting, De ejer og bærer. Et menneske, der har en hobby, er et menneske, der har et interessant liv. Hvorfor ikke lade syning være Deres hobby, når de samtidig opnår at spare penge og more Dem? En hobby, der både beskæftiger tanker og hænder, bevirker samtidig, at det er umuligt at kede sig eller at være misfornøjet.” (Den Store Sybog, s.9)

Eller denne:

“Ønsket om at være smukt klædt ved enhver lejlighed er nedlagt i alle kvinder, men kun få er i stand til at realisere disse ønsker, budgettet forbyder det som regel. Hvad enten De er 16 eller 60, er problemet det samme, klæderne  skal være passende til lejligheden, klædelige til ansigtet, skikkelsen og Deres egne farver. De bliver ofte dømt efter Deres påklædning; har De det tøj på, der lige passer til den givne lejlighed, kan De helt udfolde Deres personlighed, så tænker De ikke på Deres tøj, men er fri.” (Den Store Sybog, s.9).

Og hvem vil ikke gerne være fri og have et interessant liv?

Ella Lund - havekjole

Bogen er et historisk vidnesbyrd, og jeg føler jeg kommer lidt tættere på hverdagen, som den var (i nogle familier og samfundslag) i 50’erne, da min mormor var småbørnsmor og skulle have husholdningen til at hænge sammen med de penge, hun fik af min morfar.

Min idé – som I kan følge her på bloggen – er, at jeg vil lære hjemmesyerskernes håndværk ved at sy mig igennem de forskellige afsnit af bogen. Jeg er selv småbørnsmor med fuldtidsarbejde, så her er mine regler for mig selv:

1) Jeg må vælge og vrage og springe mellem afsnittene på min færd. Der bliver ingen fra-ende-til-anden stringens over projektet.

2) Jeg må gerne flette mere tilgængelige syprojekter ind undervejs, hvis det giver ny energi til idéen (og tøj til drengene, puder til sofaen og gaver til vennerne).

3) Jeg vil bruge de teknikker man brugte i 50’erne – for så vidt jeg kender dem eller kan tilegne mig dem – og kan overskue det. Hvis jeg går i stå pga. en teknik, der kan afhjælpes hurtigere med moderne teknik (fx en overlocker) – så ryger jeg direkte på genvejen for til gengæld at holde motivationen og få tøjet gjort “bæredygtigt”.

4) Jeg vil forsøge at finde metervarer, der passer til de materialer man benyttede i 50’erne. Jeg ved endnu ikke så meget om det, men det er et delmål i sig selv at blive klogere på det.

Ella Lund - PyjamasNu går det løs. Jeg glæder mig.

Kig med over skulderen, hvis du har lyst, og læg meget gerne en kommentar med dine tanker, spørgsmål eller input til alt det, jeg ikke ved ret meget om – men nu kaster mig ud i.

– Line

4 comments

  1. Tanja says:

    Glæder mig til at kigge dig over skulderen og være i dit inspirerende og intelligente selskab her på bloggen.

    • Line Herlev says:

      Du er så sød, Tanja! Og jeg er så glad for, at du kigger med!
      Jeg vil også rigtigt gerne have nogle glimt af guldstøv og smedesmykker! Var det ikke noget? Jeg ville elske at følge din blog! Du tager fantastiske billeder og har så fin æstetisk sans.
      Til alle jer derude – hold øje hvis Tanja starter en blog!

      – Line

    • Line says:

      Kære Christina,
      Tusind tak for din søde kommentar. Den bliver jeg så glad for at læse!
      Den fik mig da også lige skubbet det sidste stykke tilbage til tasterne, så der nu er et nyt indlæg efter en lang stille periode på bloggen. Tak for det!!
      Kærligst, Line

Leave a Reply