Barselsgave til en ny niece

Min søsters første barn kom til verden i sidste uge. Få dage før vores sommerferie til Sverige, så vi kunne meget passende svinge ind omkring Nørrebro på vej mod de svenske kyster, skove og røde, fine træhuse. 

Og endelig kan jeg så vise, hvad jeg har lavet i barselsgave til min fine, lille niece og hendes forældre.  

1. Et babysvøb i en blød blå-lilla Alpakka fra Filcolana.

2. En lille strikket jakke i en super blød luksusblanding af uld og silke med vintageknapper jeg for mange år siden fik af vores farmor.

3. En lille body, som jeg har haft liggende siden jeg ventede mit andet barn og endnu ikke vidste, at det blev en dreng. Nu kom der endelig en sommerpige til verden, som kan passe en str.56 i pangfarver.

4. Et par små baby-futter – mest tænkt som gavepynt, for i praksis er de ikke meget bevendte på små livlige babyfødder, som de ikke får lov at sidde på i ret lang tid.   
 

5. En pusleclutch jeg har syet på den seneste Marapytta-workshop, jeg var til.

Det var et sjovt projekt, og generelt er jeg ret godt tilfreds med resultatet, så det får I lige lidt flere billeder af. 

        

Det var dejligt at se den lille pige. Jeg elsker, at familien vokser, og at der kommer så mange herlige små nye væsener ind i denne skønne verden.

Mine egne to små størrelser ligger og sover rundt om mig i camperen. Det er for vildt at opleve de to på deres første “større” ferie til udlandet. 

For vildt – og vildt fantastisk!

God ferie derude!

One comment

  1. Line says:

    hvor er det nogle skønne ting. Det er så fint med en blanding af hjemmegjort og køb 🙂 Pusleclutchen er blevet så fin! Jeg er vild med rosenstoffet.
    Kh Line

Leave a Reply