Et skridt i den helt rigtige retning

Siden jeg startede bloggen her, har det hele tiden været planen, at jeg ville blive bedre til at sy tøj, der passer min krop og ikke en standardkrop (hvad det så end er!).

Jeg må overordnet sige, at det i lange perioder er sparsomt, hvor mange timer i syrummet, jeg kan slippe afsted med, men i løbet af det seneste år er det alligevel blevet til forskellige forsøg på tilretning af mønstre. Og jeg må bare sige, at det virkelig er et håndværk at konstruere velsiddende beklædning. Det er vanskeligt at læse sig til – og svært at få rigtigt på egen hånd.

I weekenden skete det så endelig. Det lykkedes mig at komme afsted på konstruktionsworkshop hos Nanna, som er en af de få erfarne konstruktører i landet.

Det, jeg er så fascineret af ved håndværk som Nannas, er, at den teoretiske viden (som er omfattende nok!) kun tjener som et stativ, man hænger sit arbejde op på. En stor del af den håndværksmæssige viden ligger i fingrene, i kroppen, og ikke i hovedet.

“Det er bare lige som koordinatsystemer! Ren matematik!” sagde Nanna flere gange, når vi skulle rykke indsnit og linier. Og det er jo også rigtigt, men det er den anden form for viden – den Nanna har under huden og i blikket, hun kaster på papirets streger – der gør, at hun kan se, at indsnittet skal være kortere for at blive pænt på min krop.

Tøjbranchen skulle hylde den form for møjsommeligt oparbejdet viden. Den kan ikke standardiseres i en robot.  Og lad det være et stille opråb herfra!

Det, jeg især lærte på workshoppen (udover at anvende så enkle men gennemført anvendelige redskaber som Nannas linealer) var at se konstruktionsprocessen som et mål i sig selv, og ikke kun som en besværlig vej mod en færdig kjole.

I princippet behøver jeg aldrig mere et snitmønster! Nu har jeg en velsiddende grundmodel, der passer mig, så hvis jeg bare får lidt af håndværket masseret ind i fingrene, burde jeg kunne lave kjoler med lige nøjagtigt de snit og ærmer og udskæringer og vidder, som jeg har lyst til. Sikke et potentiale!!

Jeg har meget, jeg skal øve mig på, og der skal syes mange kjoler og laves mange fejl og successer, før færdighederne bor i kroppen og ikke i hovedet – og jeg skal helt sikkert tilbage til Nannas kyndige og uendeligt tålmodige vejledning mange gange i fremtiden.

Indtil da er der jo ikke noget i vejen for også at lade et par fine snitmønstre finde vej gennem klippebord og symaskine, og jeg er altså helt forelsket i den gule 40’er-inspirerede kjole, som kan ses på det første billede, som jeg har lånt fra Nannas hjemmeside www.howtodofashion.dk.

Jeg kunne selvfølgelig heller ikke lade være med at købe mønsteret på kjolen med hjem. Jeg har liiiige et par gardiner eller 6, der skal syes til stuen, og flere andre UFO’er jeg burde færdiggøre først, men SÅ vil jeg lege med No.5 Århus, og ikke mindst med mit nye grundmønster!

 

Her har Nanna en bluse-version af No.5 Århus på. Er den ikke fin?

God sylyst derude!

– Line

3 comments

  1. Karen says:

    Kære Line.
    Hvor dejligt! Jeg har selv kigget på Nannas kurser, men er ikke kommet afsted. Jeg har derimod kigget på skaberlysts hjemmeside og deres Sysiden, der kommer de med masser af gode fif og tilretningstips. Mit mål for 2015 er nemlig også at sy tøj til mig selv, som passer og klær mig. Har fået kreeret to dejlige jerseykjoler allerede, det er bare skønt med noget som lykkedes.
    God påske med forhåbenligt sytid.
    Karen

    • Line says:

      Kære Karen,
      Så er vi jo to, der har fælles ambitioner for 2015! Herligt! Det kan jo så være, at vi mødes til en af Nannas workshops i efteråret. Jeg kan i hvert fald kun anbefale dig at tage afsted, men det kan du nok fornemme i indlægget. Tak for tippet om Sysiden/Skaberlyst. Det vil jeg lige kigge nærmere på. Og skønt med jersey-kjolerne! For det er ER fantastisk, når der er noget, der lykkes.

      – Line

Leave a Reply