Ries gave

Juleaften var så fin i år. Min mor, min mands forældre og hans faster Rie kom for at dele aftenen med drengene og os. Det var første jul i vores eget hjem, og jeg nød det virkelig. At drengene bare kunne stå op og lege, at min mor kom og legede videre med dem, mens vi gjorde de sidste ting klar, og at mine drenges skønne bedsteforældre bare var her med ro og overkommelige forventninger.

Gaverne nåede vi selvfølgelig også til. Og særligt en af dem vil jeg gerne vise jer. Det er den fineste broderede taske, som heldigvis aldrig er blevet foræret til andre siden Rie lavede den tilbage i 60’erne.

IMG_1107.JPG

IMG_1109.JPG

IMG_1108.JPG

Da Rie var ung lokkede eventyrlysten og de muligheder, der nogle gange bare byder sig, hende om på den anden side af Atlanten. Rie er heldigvis en af dem, der tør og bare gør, så hun pakkede rejsetaskerne, og flyttede til USA, hvor hun underviste de fine amerikanske fruer i håndarbejde. Jeg har set hendes samling af stingprøver, og hun mestrer virkelig mange teknikker!

Her får I nogle af dem som fine, fine detaljer på tasken, som jeg selvfølgelig fra nu af vil have mit håndarbejde i, når jeg skal ud af huset.

Tusind tak for den smukke gave, Rie.

IMG_1110.JPG

IMG_1112.JPG

IMG_1111.JPG

IMG_1113.JPG

6 comments

  1. Astrid/Die HausFrau says:

    Hold nu op – den er også virkelig virkelig smuk! Sikke et arbejde, der ligger bag! Tillykke med tasken. Jeg kan godt forstå, at du er rigtig glad for den.
    Jeg håber, at din nytårsaften var lige så rar, som julen. 🙂

  2. Katharina says:

    Wauw, det er virkelig en flot taske! Og når taskerne har en historie et det jo endnu bedre. Flot broderi i øvrigt – stort kompliment til Rie!
    Godt Nytår!

Leave a Reply