Om det store i det små – og en hilsen til Oscar Wilde

“Be yourself. Everyone else is already taken.” (Oscar Wilde).

Jeg ved ikke ret meget om Oscar Wilde, men det er et fantastisk citat, og jeg kan lide hans leg med ord og flertydighed.

Han skulle også have sagt, at “vi ser for meget på naturen, og lever for lidt i den”.

Jeg har fået nyt arbejde. En af gevinsterne er, at jeg bare skal gå 2 minutter væk fra min kontorstol, så møder jeg dette syn…

Blangstedgaard 1

Da jeg var teenager kørte jeg tit afsted på min cykel for at lægge mig i græsset på en høj i nærheden af, hvor jeg boede dengang. Højen er et gammelt voldanlæg fra vikingetiden. Det ligger højt placeret med udsigt over fjorden, og jeg elskede at ligge der i græsset – væk i nuet men midt i historien – og mærke verden glide forbi omkring mig. Som vandet i bækken. Jeg har altid holdt af følelsen af at være ubetydelig i den store sammenhæng. Jeg har altid følt det befriende, at alt fortsætter omkring mig – hvadend jeg gør eller ikke gør.

Nu er jeg ikke teenager længere, men den anden dag gik jeg væk fra mit skrivebord et øjeblik og fandt det høje græs og vandet, der blev ved med at strømme under broen, jeg stod på – og så kom den store følelse af at være dejligt ubetydelig i det store hele igen.

Det er lige mig.

 

6 comments

  1. Louise says:

    Elsker måden du skriver på, Line. At være ubetydelig i det store – følelsen og fornemmelsen er så fint beskrevet i din tekst. Og jeg elsker det samme. At sidde i en liggestol i haven og lave ingenting andet end at kigge op i trætoppe og skyer og få netop den følelse.

    Smukt skrevet! 🙂

    • Line says:

      Tak Louise! Det er sjovt, at du nævner det med trætoppene. Jeg har simpelthen så mange fotos fra teenageårene taget op gennem trækroner! Vi har en hængekøje i haven, og jeg elsker at ligge i den og kigge op gennem æbletræet. Haver med “tag” over er altid dejlige at opholde sig i, synes jeg.
      Jeg er glad for, at du kan genkende stemningen!

      – Line

    • Line says:

      Tak Karen Elisabeth! – og jeg, der er ret fint ved åen. Det er dejligt, når byplanlæggerne husker at sikre de små åndehuller i byen…

      – Line

    • Line says:

      Ja, der er dejligt. Jeg har ikke været i området ret meget før jeg fik den nye stilling, så det er skønt at opdage endnu en lille perle i Odense og tæt på “hjem”.

      – Line

Leave a Reply