Blomsterbarn

Da min morfar og bedstemor begge skulle begraves med en uges mellemrum i juli for 2 år siden gik det op for mig, hvor mange af mine planter i haven jeg har udvalgt og plantet med min barndom og mine bedsteforældre i tankerne. Eller åbenbart ikke i tankerne – for det har ikke været bevidst. Jeg har fyldt bedene i min have med stemninger, gode fornemmelser og følelsen af noget, der er trygt og rigtigt.

IMG_1976

Jeg elsker, at mine tagetes i haven spirer af frø som jeg, og før mig min bedstemor, har høstet og gemt hvert efterår, lige siden hun i sin tid tog en håndfuld tagetesfrø med fra forældrenes have i Silkeborg, for at så dem i sin have, da hun selv blev gift og fik hus med min bedstefar.

Tagetes. Klar til udplantning. Denne har min mormor priklet for mig - og den står snorlige i potten.

Tagetes. Klar til udplantning. Denne har min mormor priklet for mig – og den står snorlige i potten.

De flyttede lidt omkring men endte til sidst på Vandværksvej ved Brejning Strand ud til Vejle Fjord. Bedstefar døde i 1995, men min bedstemor, Ditte, havde jeg indtil for to år siden. Da hun døde fik jeg lov til at tage forskellige stauder med fra hendes have, og det er den bedste arv jeg kunne få.

Mit gule staudebed for et par uger siden. Nu er de gule, duftende roser netop sprunget ud, lupinerne står med deres smukke spir og dagliljerne knejser.

Mit gule staudebed for et par uger siden. Nu er de gule, duftende roser netop sprunget ud, lupinerne står med deres smukke spir og dagliljerne knejser.

Få kilometer fra min fars barndomshjem ved Brejning Strand voksede min mor op på min morfar og mormors lille gartneri i Elbæk uden for Børkop. De startede gartneriet fra bunden. Først nogle få mistbænke, og vandet måtte de slæbe til fra nabogården i store trug på en vogn, som de to sammen skubbede og trak. Siden byggede de selv drivhusene. Jeg husker stadig duften af det kit min morfar brugte til at tætne med ved træsprosserne.

Og der er så meget mere jeg husker, når jeg rammes af duftene i min have. Jeg brugte mange timer hos min morfar og mormor gennem min barndom. Vi boede få minutter på cykel derfra, og det var altid der mine søstre og jeg blev passet, når vi var syge. Jeg brød mig ikke om fritidshjemmet, så da jeg havde været der en uge, fik jeg lov til at cykle op til Elbæk og i stedet være sammen med morfar og mormor. De gik og arbejdede, så jeg hjalp til. Jeg fyldte muld i potterne, trykkede dem til, priklede tagetes, lobellia og flittiglise, vandede de lange borde og kørte med på GASA, salgforeningen i Kolding.

Drivhuset

Prikleklare zinnia (frøkenhat)

Prikleklare zinnia (frøkenhat)

Om vinteren bandt vi kranse og lavede mospuder. Morfar lærte mig at rive et stykke ståltråd over med hænderne – og jeg var så stolt, da det lykkedes at gøre det (næsten) som ham. Jeg husker duften af det fugtige, blågrå mos og den metalliske lugt af ståltråden. Og jeg husker varmen på bagsiden af bukserne, når gasovnen stod lige bag os i det vinterkolde drivhus.

Da min morfar døde for to somre siden var det som om min barndom i gartneriet i Elbæk endegyldigt blev fortid. Men jeg mærker både ham og min bedstemor, når jeg går rundt i min have og træder ind i mit drivhus, hvor den fugtige jord og tomatplanterne dufter af dagene dengang.

Hyld - Black Lace

Hyld – Black Lace

Skoven

2 comments

  1. Karen Elisabeth says:

    Bor du så også i området stadig – eller er du flyttet væk???

    Sikke en dejlig barndom, og skønne erindringer

    • Line says:

      Kære Karen Elisabeth,

      Ja, gode erindringer er der nok af. Jeg bor i dag i Odense, men der er så smukt ved Vejle Fjord, og det er stadig bakkede landskaber, der får mig til at føle mig mest hjemme. ^_^

      Line

Leave a Reply