En påske-gul trøje – “Elisabeth”

Denne trøje glæder jeg mig til at tage i brug – men den har været så længe undervejs, at jeg i mellemtiden har nået at blive gravid med vores tredie barn og få så omfangsrigt et livmål, at jeg på alle måder bare ligner et rundt, gult påskeæg, hvis jeg tager den på nu.

Men det er altså ikke blusens skyld, for det er simpelthen sådan en fin model Lene Randorff har lavet og udgivet i bogen “Strik fra Tiden – til Tiden”.

image

Blusen er inspireret af en bluse, som den nette Elisabeth Friis bærer i afsnit 18 i Matador. På billedet ovenfor er det et af ærmerne, jeg er gået i lag med. Det er de fineste pufærmer med et enkelt men ret effektfuldt mønster.

Ærmernes fylde gør, at det ikke er en bluse, man lige trækker en cardigan over, hvilket jeg ellers er meget tilbøjelig til at gøre!

 Faktisk er dette ikke den eneste bluse i bogen, som er inspireret af Matador, og før eller siden er jeg nok nødt til også at strikke mig en version af modellen “Agnes”. Det ville vel være på sin plads, og det er en rigtigt fin model med et flot hulmønster.

Jeg har tidligere strikket en tredie model fra bogen kaldet “Helga”. Den har jeg brugt virkelig meget fordi den har en rigtigt god pasform, nogle fine detaljer og er rigtigt god til et par capribukser, cigarettepants eller nogle af mine nederdele. I kan se den her.

Det tog som sagt sin tid at få blusen færdig. Det vil sige, jeg kom ret hurtigt hertil:

image

…men så gik jeg i stå på de små pinde. Den er strikket på pind 2.5 for at få strikkefastheden til at gå op, og fordi jeg helt klart er mere til fintstrikkede ting end til strik på store pinde. Det koster så en del på effektivitetsfronten!

Der kom først skub i projektet igen, da Pickles på Instagram lancerede “UFOktober”. Et ret sjovt koncept, hvor man i løbet af oktober måned indledte med at tagge sine UFO’er (unfinished objects) fra strikkekurven for så atter at poste og tagge projektet, når det senere på måneden blev afsluttet. Blandt de afsluttede projekter blev der trukket vindere af strikkekits fra Pickles, hvilket var en dejlig motivation, men faktisk synes jeg, at konceptet i sig selv var sjovt nok til, at jeg fik lyst til at få et par ting fra kurven færdiggjort.

Processed with Moldiv

Det lykkedes næsten at få blusen færdig i oktober. Næsten…

image

Men til sidst lykkedes det. Og jeg er rigtigt glad for resultatet!

God strikkelyst derude!

– Line

 

Tirildrakt

En sød kollega gik på barsel, og det var først i sidste øjeblik, jeg fik en barselsgave færdig til den lille pige, hun venter. (Af samme grund må I lige bære over med, at jeg ikke nåede at skylle og presse dragten, så den bugter sig lidt på billederne.)

Det er en lille body med korte ærmer, der har et lille puf og et fint mønster ned over fronten. Modellen hedder “Tirildrakt” og er designet af Tina Hauglund, som har Instagram-profilen @strikkezilla.

Mønsteret på fronten ser umiddelbart lidt besværligt ud, men når man lige vænner sig til diagrammet, og hvis man udruster sig med en omgangstæller af en art, så er det faktisk meget medgørligt. Som omgangstæller bruger jeg app’en knitcounter. Her kan man både tælle omgange og gentagelser, og man kan have flere igangværende projekter tastet ind. Og så er den i øvrigt ret enkel i sit layout, og det kan jeg godt lide.


Jeg har været igang med denne søde lille sag alt for længe, og jeg er glad for, at det hele endte lykkeligt!

Jeg synes ikke opskriften har været den nemmeste at følge. Der var flere ting, der drillede, hvilket nok også var med til, at det trak ud med at få den afsluttet, selvom den er strikket i størrelse “lille-bitte” (str. 1 måned).

Men Tina, der står bag mønsteret, er meget opsat på at lytte til kundernes erfaringer og tydeliggøre det, der måtte være uklart i hendes mønstre, og den lydhørhed og interesse i at forbedre sit produkt, har jeg altså stor respekt for.

Jeg har også stor respekt for det arbejde, der ligger i at udvikle velkonstruerede modeller og få arbejdsprocessen beskrevet, så alle kan være med. Og dette er helt bestemt en velkonstrueret model med en god pasform.

imageDer er så mange strikkede bodies og rompers på markedet lige nu, så på trods af mine udfordringer med mønsteret, så er jeg rigtigt glad for Tiril-dragten, for jeg synes, den skiller sig ud i mængden med det fine flet, de små pufærmer og pasformen.

Det er da også blevet en populær model i strikkeverdenen, så tag et kig under #tirildrakt på Instagram, hvis I vil se en masse fine versioner af den lille, strikkede sag.

God strikkelyst!

– Line

 

Århus no.5 – bluse vs.1

Lige fra lanceringen af mønsteret var jeg helt forelsket i Århus no.5 fra How to do Fashion. Kjolen har det skønneste 40’ersnit med lige tilpas meget vidde i skørtet til, at jeg synes, det er en rigtigt god og samtidig elegant hverdagskjole. Desuden har Nanna med vanlig stil lagt nogle fine, underspillede detaljer ind i modellen, der gør den sjov at sy, men som også betyder, at det er en model, som folk altid spørger, hvor jeg har købt. Og det synes jeg altså er lidt et succeskriterie og skulderklap, når man som jeg gerne vil være i stand til at sy en pæn og personlig garderobe til sig selv.


Jeg skyndte mig at købe mønsteret af Nanna på den første workshop, jeg var på hos hende. Og jeg glædede mig til at komme hjem og kaste mig ud i det.

Jeg gik i gang – og jeg gik i stå!

For at kunne få modellen til at sidde rigtigt på mig, syede jeg i første omgang overdelen op i den sædvanlige stout. Det gik selvfølgelig fint nok, og det var godt, jeg gjorde det, for lægget over brystet vise sig at sidde alt for lavt på mig. Der var også nogle andre smårettelser, men lægget var altså først og fremmest det, der gjorde, at jeg gik i stå, for jeg kunne overhovedet ikke greje, hvordan jeg skulle flytte det højere op uden at ændre på snittet, og Nanna havde kun lavet en video-diy på, hvordan man flytter lægget nedad.

Desuden har mønsteret en vældig fin detalje i sammenføjningen mellem krave og rygstykke, hvor man syr to vinkler sammen i et hjørne, som skal stå helt skarpt. Teknikken for at lykkes med dette er som sådan ikke så svær, og Nanna har lavet en rigtigt fin diy på, hvordan man gør, men jeg havde aldrig prøvet det før, så det var ganske udmærket med lidt øvelse på stouten – og selv efter at have gjort det en del gange nu, kan det bestemt stadig blive skarpere!


Heldigvis var min anden workshop hos Nanna inden for rækkevidde, så jeg lagde projektet til side lidt og ventede på eksperten. I mellemtiden skyndte jeg mig at lægge billet ind på et sy-kit, Nanna havde lagt ud på sin webshop. Kittet bestod af materialer til en Århus-overdel, og stoffet er den fineste, småternede tynde uld i en sart-grøn farve.
Der fulgte også et smalt bælte med, som bliver lavet på mål, og som er slået i det samme stof som blusen, og det sætter altså lige prikken over i’et på det hjemmesyede tøj.


På workshoppen fik jeg tilrette mønsteret. Lægget over brystet blev flyttet højere op og midtersømmen fortil blev rettet, så den lagde sig pænere ned over maven.

Da jeg kom hjem syede jeg blusen op efter det tilrettede mønster.

Jeg fik desværre lagt skørtet forkert på trådretningen, men da jeg hovedsageligt bruger blusen med skørtet stukket ned i nederdelen, betyder det ikke så meget, at faldet ikke er optimalt.


  

Kjolelynlåsen, som skal syes med et lille overlap, der skjuler lynlåsen, drillede mig! Jeg syede den i et utal af gange! Fordelen ved at sy i stof af god kvalitet, som man selvfølgelig også har betalt for, er, at man godt gider blive ved, til resultatet er rimeligt og besværet værd. Men ih hvor jeg skar tænder undervejs!

Her kommer et foto af en af de syninger, jeg pillede op igen, fordi overlappet gabte, og syningen var blevet for ujævn i bredden. Jeg endte dog med et resultat, jeg godt vil være bekendt.



Jeg har brugt blusen rigtigt meget. Som sagt mest med det lille skørt stukket ned i nederdelen, for jeg synes, det klæder mig bedst.

Og jeg kastede mig hurtigt ud i at sy en Århus mere, men denne gang i en kjole-version i en skøn, sort uld-georgette. Den viser jeg jer næste gang.

God sylyst til jer alle!

– Line

Slå-om-kjole

Det er ved at være længe siden denne kjole blev færdig, men jeg har aldrig fået den vist frem her på bloggen, så her kommer den.

I foråret var jeg på min første How to do Fashion workshop hos Nanna, som har startet den mest inspirerende virksomhed, jeg endnu er stødt på i syverdenen. Det kunne jeg snakke længe om, for udover at sælge smukke og meget velkonstruerede og velbeskrevne symønstre, repræsenterer hun et gennemført vintage-inspireret univers. Og så er hun en formidabel underviser. Det nød jeg for første gang godt af på workshoppen i foråret.

På Nannas workshops kan man fokusere på den del af syprocessen, man er interesseret i. Nogle kommer for at sy en af hendes modeller og få hjælp til at få den tilrettet, så den sidder perfekt. Andre kommer for at få styr på de grundlæggende syteknikker. Og det skønne ved Nanna som underviser er, at hun formår at undervise tilpas udfordrende på alle niveauer. Blandt andet fordi hendes eget overskud, hvad angår færdigheder, er så stort.


Jeg kom i første omgang for at lave en grundmodel til kjoler – uden helt at vide, hvad det faktisk var og kunne føre til. Arbejdet med at tilrette denne grundmodel var virkelig en øjenåbner. Jeg havde slet ikke været klar over, hvad man kan med tøj, hvis det er rigtigt konstrueret og tilrettet, foruden hele den verden, der pludselig åbnede sig som et stort uudforsket slaraffenland, hvis jeg kastede mig ud i selv at konstruere kjoler ud fra min grundmodel. Sikke et potentiale!

På den første workshop nåede jeg både at lave en kjole-grundmodel og lave mønsteret til den slå-omkjole, I ser nedenfor. Der gik temmelig lang tid, fra jeg kom hjem med det færdige mønster, til jeg fik den syet op i andet en gulligt, stift stout, men da jeg først gjorde det, var det en virkelig tilfredsstillende oplevelse at sidde og nørkle med en kjole, jeg selv (med Nannas assistance, det er klart), har lavet fra bunden.

Først lige to billeder af den færdige kjole. Billederne er af frygteligt ringe kvalitet, men jeg håber, I vil bære over med det. (Og med ål i strømperne! Min kære Mormor ville græmmes!)

Som I måske ser, er de også taget efter en dag på arbejde – deraf det lidt krøllede look.

Jeg er tilfreds med mange ting i kjolen. Måden jeg fik den foret på i overdelen, faldet i skørtet, ærmerne, som jeg synes er blevet rigtigt fine, og den neutrale piping, der løber rundt i kanten.

Jeg kan ikke lige greje hvorfor billedet kun vil stå på højkant … et skævt indslag i indlægget!

 

Jeg er også rigtigt glad for, hvordan kjolen kom til at sidde hen over ryggen og skulderbladene, for noget af det, jeg i hvert fald blev opmærksom på på workshoppen er, at der er en grund til at mine overdele ofte sidder mystisk og gaber i nakken: jeg svajer i lænden og mine skulderblade “stritter”! Det er der nu taget højde for i min grundmodel og ialt, hvad jeg kommer til at sy ud fra den – hvis det lykkes mig at undgå at obstruere mønsteret, når jeg selv kaster mig ud i kommende konstruktioner!

Der er enkelte ting, jeg ikke er så glad for ved kjolen. Jeg synes, jeg fik lavet udskæringen for dyb. Det gik lidt hurtigt, da jeg skulle vælge et punkt, hvor overlappet skulle skære, og som den er blevet vil jeg altid skulle have noget under kjolen.

Af en eller anden grund lagde jeg i sidst øjeblik, inden jeg klippede stoffet ud, et par ekstra centimeter til i taljen – hvilket absolut ingen mening giver – og hvilket nu resulterer i, at jeg hele tiden bliver lidt irriteret over, at jeg synes, kjolen sidder for løst i taljen.

En lille bagatel, der selvfølgelig let kan rettes, er knapperne, som er fra min samling af gamle knapper, men som jeg egentligt ikke synes har tilstrækkelig charme til at bruges så synligt. De bliver udskiftet på et tidspunkt.


Det, der dog tager prisen som denne kjoles fadæse, er stoffet. Det var det eneste, jeg havde på lager, som var tilstrækkeligt langt (der går temmeligt mange meter til en slå-om-kjole med vidde i skørtet!), så jeg valgte det selvom det gerne måtte have haft et lidt blødere fald og jeg ikke bryder mig om den måde indfarvet på. Jeg synes, det ser for billigt ud, som de turkise pletter løber ud i den grå baggrund – men det var det, jeg havde.

Den store skuffelse var dog, at der viste sig at være store og små fedt-pletter mange steder på stoffet. Det er købt med dem, men jeg opdagede det desværre først, da jeg lagde stoffet op på klippebordet, og jeg har derfor aldrig reklameret købet. (Af samme grund skriver jeg ikke, hvor det er købt, for forhandleren har jo aldrig haft chancen for at kompensere.) Det lykkedes mig at undgå pletterne på  ydersiden af kjolen på de største partier, men i overdelens foer og et enkelt sted på ærmet, kunne det ikke undgås. Det er bare så ærgerligt!


Jeg har desværre før været uheldig med stof, der var mørnet og solbleget, fra samme forhandler, så jeg kommer ikke til at handle der mere. Heldigvis er der jo et stigende antal forhandlere af metervarer i god kvalitet og med et spændende udvalg, så der kan jeg jo vende mig hen i stedet.

Siden den første workshop, hvor mønsteret til denne kjole blev til, har jeg været på yderligere to hos Nanna. Det har vist efterhånden udviklet sig til en vis form for afhængighed – men jeg vil nu hævde, at det er en sund en af slagsen. Jeg kommer i hvert fald hver gang hjem med en følelse af at være grundglad og af at have gjort noget virkelig godt for mig selv.

God sylyst til jer alle derude!

– Line
 

The Portrait Blouse vs.2

En sommer er fløjet forbi. Jeg har ikke fået syet meget – og jeg har ikke brugt ret meget tid på hverken bloggen eller instagram. Der var lige en masse familie, der gerne ville have øjenkontakt, en have, der skulle passes, en niece, der kom til verden, en skøn ferie i Sverige med vores California camper – og den slags skal jo nydes!

Men nu er sensommeren på vej over i efterår. Det er georginer, frøkenhat og nedfaldsæbler, der præger haven, og syrummet begynder at kalde på mig igen om aftenen, når drengene sover.


  Jeg er i gang med en kjole, som de af jer, der følger mig på instagram, måske har set glimt af. Den skal jeg nok vise, når den er færdig. I stedet får I her lidt billeder af en bluse, som jeg syede for snart længe siden, men som jeg aldrig har fået vist frem herinde: the Portrait Blouse. Den er syet efter et mønster i bogen “Gerties New Book for Better Sewing”, som jeg har skrevet om før (lige her), så i denne omgang får I bare to billeder af en bluse, som jeg bruger rigtigt meget.



Håber der er gang i symaskinerne derude – eller måske bare i drømmene om dem!

– Line

 

Barselsgave til en ny niece

Min søsters første barn kom til verden i sidste uge. Få dage før vores sommerferie til Sverige, så vi kunne meget passende svinge ind omkring Nørrebro på vej mod de svenske kyster, skove og røde, fine træhuse. 

Og endelig kan jeg så vise, hvad jeg har lavet i barselsgave til min fine, lille niece og hendes forældre.  

1. Et babysvøb i en blød blå-lilla Alpakka fra Filcolana.

2. En lille strikket jakke i en super blød luksusblanding af uld og silke med vintageknapper jeg for mange år siden fik af vores farmor.

3. En lille body, som jeg har haft liggende siden jeg ventede mit andet barn og endnu ikke vidste, at det blev en dreng. Nu kom der endelig en sommerpige til verden, som kan passe en str.56 i pangfarver.

4. Et par små baby-futter – mest tænkt som gavepynt, for i praksis er de ikke meget bevendte på små livlige babyfødder, som de ikke får lov at sidde på i ret lang tid.   
 

5. En pusleclutch jeg har syet på den seneste Marapytta-workshop, jeg var til.

Det var et sjovt projekt, og generelt er jeg ret godt tilfreds med resultatet, så det får I lige lidt flere billeder af. 

        

Det var dejligt at se den lille pige. Jeg elsker, at familien vokser, og at der kommer så mange herlige små nye væsener ind i denne skønne verden.

Mine egne to små størrelser ligger og sover rundt om mig i camperen. Det er for vildt at opleve de to på deres første “større” ferie til udlandet. 

For vildt – og vildt fantastisk!

God ferie derude!

Shirtwaist dress

Det er et par uger siden, den polkaprikkede kjole endelig blev færdig. Den har været så længe undervejs, at jeg i mellemtiden har tabt et par kilo, og nu, hvor kjolen langt om længe kan komme af ginen og over på mig, er den faktisk blevet lidt for stor!

Men her har I den.


   Det er modellen “shirtwaist dress” fra bogen “Gertie’s New Book for Better Sewing”. Der er de fineste detaljer i kjolen som for eksempel paspolerede knaphuller. Jeg elsker også, at kjolen har lommer og et lille puf i ærmet, som i øvrigt har en fin, påsyet manchet.

Derudover gør det modellen ret tilgivende for figuren, at Gertie har tilført en række smock-syninger på ryggen. Jeg syede nogle ekstra rækker, da jeg generelt synes, at der er lidt for meget stof over ryggen. Når jeg skal lave den igen en dag er det én af de tilretninger, jeg vil lave – den skal være knapt så bred over ryggen ned mod taljen.

 Foran lavede jeg en fejl ved kraven. Selve kraveflipperne sidder for langt tilbage mens reverset er blevet for smalt. Jeg har faktisk ikke analyseret nærmere på, hvor det egentligt gik galt, men det skal gerne blive bedre næste gang.

 Jeg elsker, at kjolen har fået de fine paspolerede knaphuller, men hold nu op et arbejde det var at lave dem! Der er fine anvisninger, som er nemme at følge, i bogen. Her får I bare nogle glimt fra processen. Der er 8 knapper ned gennem kjolen.
     Knaphullerne udgjorde selvfølgelig en ret væsentlig del af den tid, det tager at sy kjolen, som faktisk er ret ligefrem at sy. Det kunne have været en forholdsvis hurtig kjole at sy, hvis ikke det var fordi, jeg klumrede rundt med ærmerne!

Jeg er ikke engang længere sikker på, hvor mange gange jeg endte med at pille ærmerne af efter at have syet dem på – jeg tror jeg var ude i 3 runder med de forbistrede ærmer!

Det hele startede med, at jeg ikke lavede en prøvemodel af overdelen. Eller i det mindste gjorde mig den ulejlighed at måle mønsteret efter. Så ville jeg nok have opdaget, at modellen er ALT for bred over skuldrene til mig. De fine puf-ærmer sad halvt nede på overarmen, da jeg syede dem på første gang. Det så helt tåbeligt ud!

Anden gang gik det galt fordi…ja… Fordi jeg jo rent faktisk ikke aner, hvad jeg laver, men bare forsøger mig frem. Resultatet anden gang var i hvert fald, at ærmet sad fint øverst på skulderen men helt tosset i ærmegabet. Her skulle der have været taget mere ind.

 Så af med det igen! Og efter sidste – og jeg tror tredie – forsøg, fik det lov at blive siddende.

Og nu har jeg så faktisk en kjole, som godt nok er en kende for løs i livet, men som er helt fantastisk at have på HELE dagen. Det er min første skjortekjole, jeg er vild med den, og jeg har selv syet den! YAY!!!  God sylyst derude!

– Line

Et skridt i den helt rigtige retning

Siden jeg startede bloggen her, har det hele tiden været planen, at jeg ville blive bedre til at sy tøj, der passer min krop og ikke en standardkrop (hvad det så end er!).

Jeg må overordnet sige, at det i lange perioder er sparsomt, hvor mange timer i syrummet, jeg kan slippe afsted med, men i løbet af det seneste år er det alligevel blevet til forskellige forsøg på tilretning af mønstre. Og jeg må bare sige, at det virkelig er et håndværk at konstruere velsiddende beklædning. Det er vanskeligt at læse sig til – og svært at få rigtigt på egen hånd.

I weekenden skete det så endelig. Det lykkedes mig at komme afsted på konstruktionsworkshop hos Nanna, som er en af de få erfarne konstruktører i landet.

Det, jeg er så fascineret af ved håndværk som Nannas, er, at den teoretiske viden (som er omfattende nok!) kun tjener som et stativ, man hænger sit arbejde op på. En stor del af den håndværksmæssige viden ligger i fingrene, i kroppen, og ikke i hovedet.

“Det er bare lige som koordinatsystemer! Ren matematik!” sagde Nanna flere gange, når vi skulle rykke indsnit og linier. Og det er jo også rigtigt, men det er den anden form for viden – den Nanna har under huden og i blikket, hun kaster på papirets streger – der gør, at hun kan se, at indsnittet skal være kortere for at blive pænt på min krop.

Tøjbranchen skulle hylde den form for møjsommeligt oparbejdet viden. Den kan ikke standardiseres i en robot.  Og lad det være et stille opråb herfra!

Det, jeg især lærte på workshoppen (udover at anvende så enkle men gennemført anvendelige redskaber som Nannas linealer) var at se konstruktionsprocessen som et mål i sig selv, og ikke kun som en besværlig vej mod en færdig kjole.

I princippet behøver jeg aldrig mere et snitmønster! Nu har jeg en velsiddende grundmodel, der passer mig, så hvis jeg bare får lidt af håndværket masseret ind i fingrene, burde jeg kunne lave kjoler med lige nøjagtigt de snit og ærmer og udskæringer og vidder, som jeg har lyst til. Sikke et potentiale!!

Jeg har meget, jeg skal øve mig på, og der skal syes mange kjoler og laves mange fejl og successer, før færdighederne bor i kroppen og ikke i hovedet – og jeg skal helt sikkert tilbage til Nannas kyndige og uendeligt tålmodige vejledning mange gange i fremtiden.

Indtil da er der jo ikke noget i vejen for også at lade et par fine snitmønstre finde vej gennem klippebord og symaskine, og jeg er altså helt forelsket i den gule 40’er-inspirerede kjole, som kan ses på det første billede, som jeg har lånt fra Nannas hjemmeside www.howtodofashion.dk.

Jeg kunne selvfølgelig heller ikke lade være med at købe mønsteret på kjolen med hjem. Jeg har liiiige et par gardiner eller 6, der skal syes til stuen, og flere andre UFO’er jeg burde færdiggøre først, men SÅ vil jeg lege med No.5 Århus, og ikke mindst med mit nye grundmønster!

 

Her har Nanna en bluse-version af No.5 Århus på. Er den ikke fin?

God sylyst derude!

– Line

Nystrikket – mød Helga

Min polkaprikkede skjortekjole har ikke tænkt sig lige at hoppe af ginen. Jeg mangler sort silke organza – og det var altså ikke lige på lager i skabet!

Så i mellemtiden, mens jeg leder efter tid og – altså – sort silke organza, er jeg blevet færdig med en trøje.

Jeg havde en del tilbage af Rasmillas Luksusgarn efter at have strikket min Imogen, som du kan se her, så jeg brugte noget af det resterende garn på den 40’er inspirerede model “Helga”, som er designet af Lene Randorff og vist i bogen “Strik fra tiden – til tiden”.

Jeg er blevet rigtigt glad for blusen med dens fine detaljer. Den har blandt andet læg ved halsen og ind- og udtagninger på samme måde som syede indsnit.

Den fortjener bedre end at blive fremvist i dårligt lys, men her har I et par billeder.

(null)

(null)

Og så skulle det gerne være den polkaprikkede sag, der kommer på bloggen næste gang!

– Line

Ries gave

Juleaften var så fin i år. Min mor, min mands forældre og hans faster Rie kom for at dele aftenen med drengene og os. Det var første jul i vores eget hjem, og jeg nød det virkelig. At drengene bare kunne stå op og lege, at min mor kom og legede videre med dem, mens vi gjorde de sidste ting klar, og at mine drenges skønne bedsteforældre bare var her med ro og overkommelige forventninger.

Gaverne nåede vi selvfølgelig også til. Og særligt en af dem vil jeg gerne vise jer. Det er den fineste broderede taske, som heldigvis aldrig er blevet foræret til andre siden Rie lavede den tilbage i 60’erne.

IMG_1107.JPG

IMG_1109.JPG

IMG_1108.JPG

Da Rie var ung lokkede eventyrlysten og de muligheder, der nogle gange bare byder sig, hende om på den anden side af Atlanten. Rie er heldigvis en af dem, der tør og bare gør, så hun pakkede rejsetaskerne, og flyttede til USA, hvor hun underviste de fine amerikanske fruer i håndarbejde. Jeg har set hendes samling af stingprøver, og hun mestrer virkelig mange teknikker!

Her får I nogle af dem som fine, fine detaljer på tasken, som jeg selvfølgelig fra nu af vil have mit håndarbejde i, når jeg skal ud af huset.

Tusind tak for den smukke gave, Rie.

IMG_1110.JPG

IMG_1112.JPG

IMG_1111.JPG

IMG_1113.JPG